Bamseboller med tørgær

Bamseboller, eller det man også kalder fødselsdagsboller, er et hit hjemme hos os. Vi laver dem til fødselsdage og til morgenbordet, når vi har gæster. De er bestemt ikke de sundeste boller, men de er så velsmagende og lette at lave. Her har jeg lavet en version med tørgær, da jeg ofte står uden almindeligt gær, men altid har tørgær i køleskabet. Det kan varmt anbefales.

Tørgær

Jeg er blevet vild med at bruge tørgær, når jeg bruger boller, fordi jeg aldrig får brugt mit almindelige gær op, når jeg bager. Jeg har heller ikke altid almindeligt gær liggende, men det har jeg med tørgær. 1 pakke tørgær svarer til 50 g. almindeligt gær, og i denne opskrift på bamseboller skal du netop bruge 1 pk. tørgær. Lettere kan det ikke blive. Men inden du går i gang med bamsebollerne, er der et par ting, du skal vide om tørgær.

  • Tørgær skal ikke udrøres i væske, som almindeligt gær, men blandes i stedet med melet
  • Du skal ælte lidt længere tid, når du bruger tørgær
  • Væsken du bruger fx. mælk eller vand, skal være omkring 40 grader og ikke lillefingervarmt, som er omkring 35-37 grader. Tørgær skal nemlig have lidt mere varme for at blive aktiveret

Bamseboller med tørgær

Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Ret Bagværk
Køkken dansk
Antal 16 stk.

Ingredienser
  

Bamseboller

  • 500 g. hvedemel
  • 1 pk. tørgær
  • 125 g. smeltet smør
  • 1 æg eller 2 æggeblommer
  • 2,5 dl. sødmælk
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt

Pensling

  • 1 æg

Sådan gør du
 

Bamseboller

  • Bland melet og tørgæren grundigt, og kom det i en skål eller en røremaskine
  • Smelt smørret i en kasserolle, sluk for varmen og tilsæt mælken
  • Kom sukker og salt ned til melet og tørgæren
  • Når den varme mælk og det smeltede smør er omkring 40 grader varmt, kommes det ned til melet, og der røres godt rundt
  • Tilsæt ægget, og ælt dejen i omkring 10 min.
  • Derefter skal dejen hæve i skålen i 60 min. med et rent viskestykke over
  • Når dejen har hævet, kommes lidt mel på bordet, så dejen ikke hænger fast
  • Derefter deles dejen i 16 lige store stykker og formes til helt runde boller, som sættes på en bageplade med bagepapir
  • Bollerne sættes til hævning ved stuetemperatur i 30 min. med et rent viskestykke over

Pensling

  • Bollerne pensles med et pisket æg, hvorefter de sættes i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader
  • Bollerne er færdige, når de har fået en flot brun overflade og lyder hult, når man vender dem på hovedet og banker i bunden
  • Servér med smør

Andre opskrifter med tørgær

Hvis du også er blevet glad for at bage med tørgær eller bare har lyst til at prøve det, så har jeg også lavet en opskrift på franskbrød med tørgær. Du finder den her.

Andre opskrifter på morgenmad

Hvis du gerne vil overraske dine gæster med lækker morgenmad, har jeg et par forslag her, som helt sikkert vil imponere dem.

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!