Granola eller mysli er nemt og hurtigt at lave selv. Derudover sparer man en masse penge og får tømt køkkenskabene. Der er ingen grænser for, hvad man kan komme i. I denne opskrift har jeg brugt få ingredienser og sødet med ahornsirup. Men man kan komme andre nødder i, tørret frugt, kokos, brun farin eller kanel for at give den smag. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Og så kan det bruge som værtindegave.
Tid: 25 min.
Granola
1 mellemstort lufttæt glas
3 dl. havregryn
1 dl. puffede quinoa
1 dl. grofthakkede mandler
1 tsk. vaniljesukker
25 g. smeltet smør
1 dl. ahornsirup
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
- Spred blandingen ud på et bagepapir på en bageplade.
- Sæt i ovnen ved 165 grader.
- Efter 10 minutter vendes granolaen.
- Giv granolaen 10 minutter mere i ovnen.
- Tag granolaen ud og lad den køle af.
- Når granolaen er afkøles, kommes den på et lufttæt glas.