Kogebog Vinterkogebog
Anmeldelser af kogebøger,  Forside

Anmeldelse: Timm Vladimirs nye kogebog – Vinterkogebog

(Indeholder reklame) Vil du vinde Timm Vladimirs nye kogebog Vinterkogebog (reklame)? I forbindelse med, at jeg anmelder Vinterkogebog, er der mulighed for at vinde 1 eksemplar af den. Du kan læse længere nede, hvordan du kan vinde den.

Titlen

Da jeg først blev præsenteret for titlen på Timm Vladimirs kogebog Vinterkogebog (Reklame), gjorde jeg mig nogle forestillinger om, hvilke opskrifter jeg ville finde i bogen. Jeg var overbevist om, at der ville være rigtig mange opskrifter med rodfrugter og simremad – lidt tunge opskrifter, som tager lang tid at lave. Derfor blev jeg glædeligt overrasket over at se, hvilke opskrifter, der egentlig befandt sig i kogebogen. Det var opskrifter som hverdagsramen, pasta med citronflødesauce, arancini og grilled cheese sandwich.

Der er selvfølgelig også et afsnit med simreretter, men det er ikke dét, der fylder mest. Størstedelen af bogen handler egentlig om, hvad der bliver serveret til gæster i vintermånederne, julefrokosten, lækre ting til december, drinks og maden selve juleaften. Efter at have læst kogebogen godt og grundigt er jeg ikke helt vildt pjattet med titlen. Jeg synes ganske enkelt ikke, den er dækkende for indholdet og burde måske hellere hedde Vinterens gæstemad. Nå, men jeg er pjattet med, at der er så mange opskrifter med gæstemad i den, så jeg klager ikke.

Køb Timm Vladimirs Vinterkogebog her (reklamelink)

Giveaway – Vind Timm Vladimirs Vinterkogebog

I forbindelse med denne anmeldelse af kogebogen, kan du vinde Timm Vladimirs kogebog Vinterkogebog (Reklame). Du deltager i konkurrencen ved at tilmelde dig Myfoodblog.dks nyhedsbrev. Hver søndag vil du modtage ugens opskrift på gæstemad samt et par andre opskrifter passende til sæsonen. I nyhedsbrevet vil du også få tilbud om undervisning, rabatter o. lignende. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet. Vinderen af kogebogen bliver trukket den 28. november og får direkte besked. Er du allerede tilmeldt Myfoodblog.dks nyhedsbrev, er du automatisk med i konkurrencen og har en chance for at vinde.

Indhold

Kogebogen består af 10 afsnit:

  • Timms tips
  • Hverdagen
  • Simreretter
  • Gæstemad
  • Julefrokosten
  • Julen
  • Det søde
  • Drikke og drinks
  • Snapse
  • Syltedag

Hverdagsmad

Afsnittet Hverdagen har nogle rigtig fine opskrifter, som er lidt anderledes, og jeg kan mærke, jeg har lyst til at afprøve dem. Især opskriften på Mac & Cheese, som jeg længe har drømt om at afprøve. Hvorfor ved jeg egentlig ikke….Men den ser altid så lækker ud. Timm foreslår, den bruges som tilbehør til en bøf, så det må prøves en dag. Det er retter, der ikke kræver så meget, men er meget appetitlige.

Simremad

Afsnittet om Simremad virker også godt. Der er de gængse simreretter så som hel kalveskank, skipperlabskovs og braiserede svinekæber. Men dét, der gør opskrifterne interessante, er, at han giver dem et twist og tilføjer fx. sichuanpeber, espresso, miso og østerssauce. Så de traditionelle retter får tilført ingredienser fra andre kulturer. Jeg kan virkelig godt lide, at det ikke bare bliver en gentagelse af opskrifter, man har set alt for mange gange før.

Vinterkogebo

December

Ca. 2/3 af bogen er tilegnet mad, der serveres i december. Dét er fedt, at man får en all-round kogebog, man kan slå op i, hvis man vil lave nogle af alle de traditionelle retter. Men jeg synes, de opskrifter fylder alt for meget i kogebogen, og gør den lidt for traditionel. Den legende tilgang til mad, hvor man blander utraditionelle ingredienser i retterne, forsvinder, og det bliver bare endnu en traditionel kogebog med opskrifter, som vi har set før. Dét, synes jeg, er ærgerligt. De traditionelle opskrifter burde, i min optik, havde været en kogebog for sig selv.

Billederne

Jeg synes, billederne er gode, og jeg får lyst til at lave maden, når jeg ser på dem. Det er rigtig vigtigt for mig, ellers kan jeg ikke lide kogebogen. Jeg synes også, billederne viser, at retterne er enkle og godt kan laves uden alt for meget avanceret teknik. Dog kunne der godt være mange flere billeder, så man kunne se alle retterne. Jeg er meget visuelt orienteret og afprøver ikke opskrifter med mindre, jeg har set, hvordan det endelige resultat ser ud. Mit mundvand skal løbe, og det gør det ikke, hvis jeg kun har opskriften at vurdere ud fra. Så jeg går ind for mange flere billeder i kogebøger! Men de, der er i kogebogen Vinterkogebog (Reklame), er lækre.

Vinterkogebog

Anbefaling

Jeg vil klart anbefale Timm Vladimirs nye kogebog Vinterkogebog (Reklame). Giv den som værtinde- eller julegave! Den er værd at have – juleopskrifterne er fantastiske at have samlet ét sted, hverdagsretterne prikker til ens rutiner, og simreretterne kaster dig ud i ingredienser, du ikke havde set komme. Jeg glæder mig til at afprøve opskrifterne i den kommende tid.

Du kan købe Timm Vladimirs Vinterkogebog her (reklamelink)

Andre anmeldelser

Læs også min anmeldelse af kogebogen Kondos Japanske køkken, hvor du får flere japanske opskrifter, der kan inspirerer dig til at kaste dig ud i den japanske kogekunst.

Kondos Japanske Køkken (Reklame)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!