Stenbiderrogn med dildcreme og kartoffelrösti

Dildcreme med stenbiderrogn og rösti

Den første stenbiderrognen er landet hos fiskehandleren og er tegn på, at foråret er på vej, og det skal udnyttes! Denne lækre dildcreme passer perfekt til stenbiderrogn, og hvorfor ikke skifte den obligatoriske blinis ud med en kartoffelrösti? Forretten kan nemt laves flere timer i forvejen, så der er tid til at hygge med gæsterne.

Sæson

Sæsonen for stenbiderrogn er ganske kort. Den starter omkring februar og slutter omkring april, så man skal være hurtig, hvis man skal nå at nyde det røde guld. Du kan læse mere om stenbideren her. Til at starte med er rognen meget dyr – op til 300 kr. for 100-150 g. Men jo længere vi kommer hen i sæsonen, jo flere stenbidere med rogn bliver der fanget, og det har indvirkning på prisen. Til sidst i sæsonen kan du få stenbiderrogn helt ned til 40 kr. pr. 100 g. Men når den ligger på omkring 70-50 kr., er jeg storforbruger af den lækre rogn.

Stenbiderrogn med dildcreme og rösti

Stenbiderrogn med dildcreme og rösti

Myfoodblog.dk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Forret
Køkken Nordisk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 8 asparges grønne
  • 100 g. stenbiderrogn
  • 1 bdt. hakket dild stort
  • 100 g. creme fraiche 18 %
  • 1/2 dl. piskefløde 38 %
  • 1/2 tsk. balsamico
  • 2 bagekartofler store
  • 1 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Bland creme fraiche, balsamico og hakket dild sammen. Smag til med salt og peber.
  • Pisk fløden og vend den i creme fraiche -blandingen. Smag til med salt og peber.
  • Hæld blandingen i 4 høje vandglas og sæt i køleskabet et par timer, så det bliver mere fast.
  • Kog aspargesene i 2 min. og afkøl dem.
  • Skræl og riv bagekartoflerne groft. Pres væden ud af kartoflerne. Bland æg, mel, salt og peber i kartoflerne.
  • Kom olie på en pande og opvarm den. Tag en håndfuld kartofler og kom dem på panden. Pres kartoflerne flade, så de ligner en lille pandekage. De skal være på størrelse med glassets omkreds. Vend kartoflerne, når de er brune. Steges på begge sider. Steg dem videre på panden i ca. 20 min ved lav varme eller kom dem i ovnen i 20 min. ved 200 grader.
  • Anret glassene med to asparges nede i, stenbiderrognen samt en lille dusk dild og læg röstien på toppen af glasset.
Keyword asparges, dildcreme, rösti, Stenbiderrogn
Stenbiderrogn og asparges
Vinen til maden

Til denne forret stenbiderrogn med dildcreme og kartoffelrösti vil jeg servere en tør Riesling fra Tyskland. Den har bl.a. en duft af citron, grapefrugt, honning og fersken. Du kan også vælge en Chablis fra Frankrig, som er lavet på Chardonnay-druen.

Andre retter med stenbiderrogn

Stenbiderrogn med hasselnødder, smørristet brød, blomkål og brunet smør

Stenbiderrogn med blomkål, brunet smør, hasselnødder og smørristet brød
Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!