Stenbiderrogn med blomkål og brunet smør

Stenbiderrognen er blevet tilgængelig hos fiskemanden, og jeg har derfor leget lidt i køkkenet med de fantastiske æg. Det blev til opskriften stenbiderrogn med blomkål og brunet smør. 

Denne opskrift er som en frisk salat, hvor det brunede smør giver en dejlig fedme til den helt ferske stendbiderrogn.

Er du også vild med stenbiderrogn, kan du også læse min opskrift på stenbiderrogn med dildcreme og kartoffelrösti her.

Til 2 personer

Du skal bruge

1/2 blomkålshoved

En håndfuld hasselnødder uden skal

100 g. stenbiderrogn

100 g. smør

En tyk skive yoghurtbrød

Lidt dild til pynt

Sådan gør du

  • Skær blomkålshovedet helt tyndt, så du får nogle fine tværsnit af de små blomkålbuketter.
  • Kom blomkålen i en skål med isvand, så de kommer til at krølle lidt. Det skal stå ca. 15 min.
  • Tag brødet og bræk det i små brødkrummer (Ingen skorpe).
  • Kom 50 g. smør på en pande. Når smørret er smeltet, kommes brødkrummerne på.
  • Brødkrummerne steges, til de er gyldne.
  • Tag brødkrummerne af, læg dem på et stykke køkkenrulle og krydr dem med salt.
  • Kom hasseldderne i en lille pose og giv dem et tryk, så de knækker.
  • Steg hasselnødderne på panden, så de får lidt farve. Tag dem af panden.
  • Smelt de sidste 50 g. smør i en lille kasserolle. Smørret skal blive brunt og smag af nødder, før det er færdigt. Det må ikke være brændt.
  • Anret retten: læg blomkål på tallerknen, derefter stenbidderrogn, brødkrummerne, hasselnødder og lidt dild. Kom til sidst lidt dild på som pynt.

Til opskriften stenbiderrogn med blomkål og brunet smør vil jeg servere en tør Riesling. Den har bl.a. en duft af grapefrugt, citron, fersken og honning. Du kan også vælge en Chablis, som er lavet på Chardonnay-druen og kommer fra Frankrig. Den passer perfekt og vil være en god følgesvend til stenbiderrogn med blomkål og brunet smør.

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

error: Content is protected !!