Mums, de er lækre! Disse chokoladetrøfler med wasabi serverer jeg til en kop kaffe efter middagen. De er den perfekte afslutning på et lækkert måltid. De er meget rige på chokolade, så man kan ikke spise så mange af dem.
Wasabi
Wasabi stammer fra Japan og er egentlig deres svar på peberrod. I Danmark får man det serveret sammen med syltet ingefær og sushi. Wasabien har en skarp og stærk smag ligesom peberrod. Nogle forveksler den med chili, fordi den er forholdsvis stærk, men det gode ved wasabi er, at den stærke smag hurtig forsvinder. Med chili vil det fortsætte med at brænde i munden. Disse chokoladetrøfler med wasabi har en tilpas styrke af wasabi, der gør, de ikke er for stærke, men man kan smage wasabien. Hvis du ønsker mere smag, kommer du bare mere wasabi i. Men pas på! Man kan først rigtig smage styrken, når chokoladen har kølet godt af.
Giver ca. 13 stk.
Du skal bruge:
1 dl. piskefløde
100 g. mørk chokolade (70 %)
10 g. koldt smør
2 tsk. wasabi (paste)
50 g. kakaopulver
Sådan gør du:
- Opvarm fløden (den må ikke koge)
- Bræk chokoladen i små stykker
- Tag fløden af varmen og bland chokoladen i
- Tilsæt smørret og wasabien
- Rør det hele godt sammen, indtil chokoladen helt er smeltet
- Hæld blandingen i en lille beholder med låg, og sæt den i køleskabet et par timer
- Tag trøffelblandingen ud af køleskabet, og form den til små kugler
- Rul kuglerne i kakao
- Stil dem på køl, til de skal spises
- Stil trøflerne på køkkenbordet i et par minutter, så de lige får varmen
- Servér
Uden wasabi
Hvis du ikke vil servere wasabi for dine gæster, så fungerer opskriften også helt fint uden.
Andre opskrifter med japanske råvarer
Vil du prøve at lave mad med andre japanske råvarer, så har jeg flere rigtig lækre opskrifter på bloggen. Du kan finde dem her:
Soja karamelsauce
En lækker karamelsauce, der er rig på umami pga. soyaen.
Sort sesam is med sesam karamel kiks
En lækker is lavet på kondenseret mælk og knuste sorte sesamfrø. Den får en flot sort farve og vil virkelig give en oplevelse, når du serverer den for dine gæster.
Ramen med svinekød
Ramen er en stærk bouillon, der er krydret med forskellige japanske saucer såsom soya, mirin og fiskesauce. Retten har masser af umami, et smilende æg og lidt nudler, og dét gør, at den mætter rigtig godt.
Laks med miso
Miso er en paste lavet på fermenterede soyabønner. Den giver masser af umami til retten og her bruges den til at give laksen en ekstra smagsdimension. Det er virkeligt nemt at lave, men giver din ret et japansk touch.
Onigiri er japanske ris, der er formet som en risbolle. De kan krydres på forskellige måder – her får du to måder på, hvordan du kan lave dem. Her er de lavet med soya og stegt på panden.