Langtidsstegt andesteg

Valg af andesteg

Jeg vil altid vælge en and af typen peking-and. Det vil jeg, fordi den har mere fedt på kroppen, og dermed vil kødet blive saftigt. Hvis man vælger berberianden, vil man få en and med et mere kødfyldt bryst, men kødet vil blive mere tørt, hvis man laver den som langtidsstegt andesteg, da der ikke er så meget fedt på berberianden.En peking-and skal veje minimum 3400 gram, da en del af vægten er fedt (30-50 %) vil forsvinde, når man laver den som langtidsstegt andesteg. Der er til 4 personer i sådan en and, og den skal tøs langsomt op i køleskabet 2-3 dage, hvis man køber den frossen.Man kan sagtens købe anden i supermarkedet frossen, men hvis man vil gøre lidt mere ud af det, kan en and fra en god slagter eller en gård varmt anbefales.

Dagen før

For at undgå sved på panden juleaften, bliver min langtidsstegte andesteg stegt den 23. december. Den 24. december kommer jeg andefedt på stykkerne, og sætter dem ind i ovnen ganske kort, og så har jeg den lækreste andesteg. Ingen stress og jag, der er tid til at nyde julen.

Du skal bruge:

1/2 pose svesker
2-3 æbler, gerne Belle de Boskoop Andefond
1-2 gulerødder
1 løg
1 pekingand på ca. 3400 gram

Sådan gør du:

Dagen før, den skal spises

  1. Anden tages ud af køleskabet, og indmaden fjernes (gem det, skal bruges til sovs).
  2. Fjern evt. fedtklumper, og gem dem til sovsen.
  3. Fyld anden med svesker og æblebåde (gem lidt af både svesker og æbler til sovsen)
  4. Luk anden med kødnåle.
  5. Krydr anden med salt og peber.
  6. Anden sætte ind i en 130 grader forvarm ovn på en rist med en dyb bradepande under til at opfange skyen. Der skal være 1 liter kogende vand i bradepanden.
  7. Anden skal ligge med brystet nedad i 4 timer. Hvorefter den vendes om på ryggen og får 2 timer.
  8. Når anden er stegt færdig, står den og hviler på bordet, til den er lunken og kan skæres ud.
  9. Kom skyen fra bradepanden over i gryden med sovs.
  10. Partér anden i hele bryster, vinger og lår. Læg det i et alu-fad og sæt på køl til dagen efter eller spis med det samme

Andesovs

Laves samtidig med at anden steges

  1. Brug fedtet fra anden, som du skar af, og smelt det i en gryde.
  2. Brun indmaden, æble, løg, gulerod og svedsker af.
  3. Kom en god andefond på (ca. 1 liter).
  4. Lad det koge ind i et par timer.
  5. Si sovsen, og lad den køle af.
  6. Kom indholdet fra bradepanden over i sovsen.
  7. Gem sovsen i køleskabet til dagen efter.

Selve dagen hvor anden skal spises

  1. Sovsen varmes op og jævnes med maizena. Smag til med salt og peber.
  2. Andestykkerne pensles med andefedt.
  3. Varm ovnen op til 225 grader, og sæt anden ind i ca. 10 minutter til skindet er sprødt, brug evt. grill
  4. Servér

Facebook-gruppe

I Facebook-gruppen…..

  • Øver vi ugens juleret (denne uge langtidsstegt andesteg)
  • får du indkøbsliste til retten
  • får du en workbook med opskriften
  • får du videoer, der viser teknikker
  • kan du stille spørgsmål til mig
  • kan du lære af de andre
  • kan du se mine lives hver torsdag
  • kan du vinde kogebøger
  • kan du lære at forberede julemiddagen – så du ikke får sved på panden!
  • får du fifs og råd, så julemiddagen bliver nem

Andre juleopskrifter

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

2 Comments

  1. Magda
    7. november 2023 / 1:04 pm

    Kan anden steges 2 dage før den skal spises ?

    • Myfoodblog.dk
      Forfatter
      12. november 2023 / 10:30 am

      Hej Magda
      Det har jeg ikke prøvet. Det vil helt sikkert gå ud over blødheden i kødet. Jeg vil ikke anbefale det.
      Mange hilsner
      Stine
      Myfoodblog.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!