Konfekt chokoladekage

 

De fleste mennesker elsker chokolade, men jeg er ikke meget til chokolade. Dog er jeg helt pjattet med denne konfekt chokoladekage! Den er utrolig nem, hurtig at lave og smager, så englene synger. Den er sprød uden på og blød inden i som konfekt, den perfekte kombination, der får gæsterne til at bede om mere. Jeg bager den gerne, når jeg ikke rigtig har tid til stå og lave en helt masse i køkkenet til mine gæster. Det gode er, at selvom denne konfekt chokoladekage er én af mine shortcuts, når jeg skal lave noget lækkert til mine gæster, så føler mine gæster sig aldrig snydt!

Konfekt

Det er meget vigtigt, at man ikke bager konfekt chokoladekagen for længe. Den skal være blød inden i, så 20-25 min. er rigeligt. Så får den konsistens som konfekt, blød og lækker.

Tilbehør

Konfekt chokoladekagen kan spises, som den er, eller du kan servere en kugle is eller frugt til. Den har en meget rig chokoladesmag, så noget syrligt f.eks. hindbær- eller passionsfrugtcoulis vil være perfekt eller en kugle vaniljeis.

Kagen kan sagtens bages dagen i forvejen, men den smager bare bedst, når den er en smule lun.

Du skal bruge:

2 æg

200 g. sukker

100 g. smeltet og afkølet smør

125 g. smeltet let afkølet chokolade

60 g. sigtet hvedemel

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader. alm. ovn.
  2. Smelt smørret
  3. Når smørret er smeltet, kommes chokoladen ned. Pas på, det ikke bliver for varmt. Stil det til afkøling bagefter.
  4. Æggene piskes med sukkeret, til det er hvidt og luftigt.
  5. Når chokoladen og smør er lillefinger varmt (man kan have lillefingeren i uden at brænde sig), vendes det med æggeblandingen.
  6. Til sidst sigtes hvedemelet ned i kageblandingen og vendes rundt.
  7. Tag en springform og kom bagepapir i bunden.
  8. Hæld kageblandingen i springformen.
  9. Sæt kagen på den midterste rille i ovnen i 20-25 min.

Konfekt Chokoladekagen kan serveres både kold og lun.

Skal du bruge en opskrift på is, så prøv min opskrift på https://myfoodblog.dk/yoghurt-is-paa-5-min/ eller https://myfoodblog.dk/desserter/saltet-karamel-kokosis/.

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!