Efter en rejse til Thailand er jeg blevet helt vild med det thailandske køkken. Det kan bare så meget. Thailandsk madlavning er berømt verden over for sin eksplosive smag, spændende aromaer og farverige præsentation, som kombinerer rige traditioner med en udfordrende blanding af søde, sure, salte og stærke smagsoplevelser. Den thailandske madkultur er baseret på nøje afbalancerede ingredienser, der afspejler Thailands forskellige regioner og kulturelle indflydelser.
Ris
Som mange andre stedet i verden er ris hjørnestenen i den thailandske kost, og det serveres ofte sammen med forskellige retter både i det salte og det søde køkken. Derudover er nudler, såsom risnudler og glasnudler, også meget almindelige i retter som Pad Thai eller forårsruller.
Friske krydderurter
Friske urter som koriander, thai basilikum, mynte og citrongræs er en uundværlig del af thailandsk madlavning, da de tilføjer en dyb aromatisk smag og duft til retterne. Overalt hvor man kommer i Thailand, oplever man disse skønne dufte. En anden afgørende ingrediens er kokosmælk, der bruges til at lave lækre karryretter, som Thai Green Curry og Red Curry eller i drinks. Kokosnødder og jordnødder bruges ofte til at give retterne en rig og cremet konsistens.
Proteinkilder
Thailandsk madlavning er også kendt for at bruge en række proteinkilder, herunder kylling, svinekød, oksekød og fisk. Skaldyr er også udbredt, især i kystnære regioner. Det er helt normalt at få en hel fisk ind på bordet, når man bestiller dampet fisk.
Chili
Chili er den mest karakteristiske ingrediens i thailandsk madlavning og spiller en central rolle i mange retter. Den bruges til at tilføje varme og krydderi til maden. Skalaen af styrken varierer fra mild til ekstremt stærk, hvilket giver en bred vifte af valgmuligheder for smagsoplevelser. De er ret gode i Thailand til at ramme den styrke, som mange af os europæer kan klare at spise. Man siger bare, man skal have det en lille smule stærk, så er det til at klare. En ret uden styrken fra chilien, er en kedelig ret.
Frugt
Frugt spiller en vigtig rolle i det thailandske køkken og bidrager med en frisk og sød dimension til mange retter. Thailand er velsignet med et rigt udvalg af tropiske frugter, der bruges i alt fra salater og hovedretter til desserter og forfriskende drikkevarer. Nogle af de mest brugte frugter er mango, ananas, kokosnød, guava og lychee. Man får de eksotiske frugter alle steder, og det er simpelthen så lækkert og friskt. Jeg blev helt solgt til desserten mango og sticky rice, som du kan se på billedet herunder.
En fryd for øjet
Thailandsk madlavning er ikke kun kendt for sine ekstraordinære smag, men også for den omhyggelige kunstneriske præsentation af retterne. Traditionelle thailandske retter serveres ofte med friske urter og dekorative udskæringer af grøntsager, hvilket gør dem til en fryd for både øjet og ganen. Alle deres råvarer er super friske og lige indkøbt på de madmarkeder, der ligger alle vegne. Især orkidéblomster bliver brugt som pynt eller blomster skåret ud af gulerod.
Alt i alt er thailandsk madlavning en fortryllende blanding af smag, duft og visuel appel. Den thailandske madkultur er en kulinarisk oplevelse, der aldrig skuffer. Jeg fik ikke et dårligt måltid på min rejse, og så er prisen på mad bare så lav, at det er en fryd at gå ud at spise en masse lækre retter, når man er i Thaila
Opskrifter fra andre lande
Er du interesseret i opskrifter fra andre lande, så kan du se nogle af mine opskrifter på japansk mad her.