Asiatiske supermarkeder i København

Indeholder reklame

Jeg bruger rigtig tit asiatiske madvarer, når jeg leger i køkkenet, prøver en ny opskrift af eller bare skal tømme køleskabet og går derfor ofte i asiatiske supermarkeder. Derudover laver min kæreste Jesper forholdsvis ofte asiatisk mad til os og er rigtig god til at prøve nye krydderier og asiatiske saucer. Men hvor køber man de bedste asiatiske madvarer?

Supermarkedet

De asiatiske opskrifter vi bruger kommer tit fra engelske kogebøger, og vi kan bare ikke komme uden om, at deres viden om og indblik i den asiatiske madverden er længere fremme, end vi er i DK. Dette ses tydeligt i de almindelige supermarkederne, som i DK kun lige snuser til de spændende madvarer, som det asiatiske køkken byder på. Desuden er de ting, vi kan få i DK rigtig dyre. Men der findes en anden mulighed.

Istedgade

På Istedgade finder man efterhånden en del asiatiske supermarkeder, der byder på alle de gode ingredienser, som man ikke finder i det lokale supermarked. De har krydderier, saucer, ris/nudler, grøntsager og frostvarer. Når man går derind, åbner der sig en helt ny verden, og jeg får lyst til at købe det hele! Jeg går ofte i butikken Thai Supermarket, især når jeg har ledt efter ingredienserne alle andre steder. Se deres website her. Men der findes et endnu billigere alternativ.

Asiatiske madvarer på hylder i et asiatisk supermarked

 

China Town Market

Denne lille perle ligger i Reventlowsgade 18 lige over for hovedbanen. Indgangen til butikken er ikke så let at finde, da den har været lidt gemt væk af metrobyggeriet, men hold godt øje med en trappe ned til en kælderbutik og butikkens skilt.

Indgangen til China Town Market

Jeg handler i China Town Market, fordi jeg kan få rigtig mange asiatiske grøntsager og krydderurter, som jeg ikke kan få i almindelige supermarkeder.

Grøn papaya
Chilier
Mini aubergine, bønner og forårsløg
Galanga, grønne peberkorn og flyve bønner

Det er også i China Town Market, vi køber frosne bao boller, dim sum, gyozaer og vores elskede parathaer, som altid ligger i fryseren. Kender du ikke disse ting, vil jeg anbefale dig at slå et smut forbi Reventlowsgade nr. 18.

De har også alle mulige typer soya, gomadressing, ketchup manis, fiskesauce og miso. Alt sammen til billigere priser end mange andre steder. Vi køber også vores kokosmælk her, for her kan man få en hel liter af gangen eller små juicebrikker, til når man kun skal bruge en smule.

 

20 ting du skal købe

Hvis jeg skal anbefale 20 ting, du skal have med dig hjem fra et asiatisk supermarked, så er det dem her:

  1. Rød og grøn currypaste til Thailanske retter med kokosmælk (læs om karrypasta her).
  2. Et bund friske koriander
  3. Et bund sød basilikum til thairetter
  4. Citrongræs
  5. Ingefær
  6. Galangarod
  7. Soya
  8. Fishsauce
  9. Tørrede curryleaves
  10. Parathaer fra frost
  11. Gyozaer fra frost
  12. Dim sum fra frost
  13. Gomadressing (se opskrifterne Gao Bao, frokostsalat og Hotducks)
  14. Sriracha chili mayo
  15. Hoisin sauce
  16. Ris i store poser
  17. Forskellige typer nudler
  18. Kokosmælk
  19. Sorte sesamfrø (se opskriften sort sesam is)
  20. Pankow rasp (se opskriften Poke Bowl med crispy chicken)

Så næste gang du er i nærheden af Reventlowsgade, så gå ind og besøg China Town Market og fyld dit køkken op med lækre ting. Du vil ikke fortryde det.

Følg dem på Facebook:

China Town Market på Facebook

Asiatiske supermarkeder på nettet

Hvis du vil spare turen til supermarkedet, når du skal købe dine asiatiske produkter, så kan jeg anbefale at købe dem på nettet hos Pandasia(reklamelink). De har fri fragt, når du køber for over 399 kr. og har hurtig levering.

Asiatiske restauranter

Hvis du vil have anbefalinger til gode asiatiske restauranter, så se her:

Xin-Fu i Holte

Saigon i Valby

Chai shai i Valby

Kiin Kiin Bao Bao på Vesterbro

Tim Ho Wan i Singapore

Shisen Hanten i Singapore

Chew Kee eating house i Singapore

Billederne i dette indlæg er taget med tilladelse fra China Town Market. Anmeldelsen er min personlige anbefaling og ikke en reklame, som jeg får noget for.

Dette indlæg indeholder reklamelinks, der er tydeligt markeret som reklame. Alle anbefalingerne på bloggen er mine egne, men jeg får et lille honorar, hvis du køber noget hos én, jeg har skrevet (reklamelink) ved. Det medvirker til, at jeg kan fortsætte med at lave indhold til bloggen, men gør ingen forskel for dit køb.

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

3 Comments

  1. 28. juni 2020 / 8:38 pm

    Jeg kan godt lide, at du helt casual nævner tre restauranter i Singapore, hvis man lige skulle et smut forbi

    Og tak for tippet, skal helt sikkert forbi en dag.

    Kærlig hilsen Lise
    Bloggers By Heart

    • Myfoodblog.dk
      Forfatter
      28. juni 2020 / 8:45 pm

      Ja, ikke 🙂

      Vi skal jo i gang med at planlægge næste års sommerferie – og drømme os langt væk fra alt det her Corona.

      Mange hilsner
      Stine
      Myfoodblog.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!