Vandmelon aqua fresca – læskende og festlig

Sommer er lig vandmelon! Og denne vandmelon aqua fresca er så lækker at servere til gæster. Den er alkoholfri og kan derfor også serveres til børn, men hvis du ønsker at peppe den lidt op, kan du tilføje vodka eller gin.

Aqua fresca

Aqua fresca betyder “frisk vand” og stammer fra Mexico. Det er i princippet blendet frugt eller grøntsager, der blendes med vand og en sukkersirup, og dermed får vandet smag og farve. Det er en utrolig læskende drik og kan laves med de fleste frugter og en del grøntsager. Jeg har også lavet en opskrift på agurke aqua fresca, som jeg varmt kan anbefale.

Hvornår skal du lave vandmelon aqua fresca

Du skal lave vandmelon aqua fresca, når din vandmelon er lidt for moden, eller du har en rest, du ikke ved, hvad du skal bruge til. Men jeg laver det generelt hver gang, jeg har en vandmelon, fordi jeg kan ikke lade være. Jeg har det stående i køleskabet og bare rolig, det kommer ikke til at stå der længe. Det er så lækkert, og dine børn vil elske dig for det. Du skal blot bruge en blender, og så tager det ganske kort tid.

3 tricks til at vælge den rigtige vandmelon

Det kan være svært at finde den helt rigtige og modne vandmelon, der er saftig og smager af sommer uden at være melet. Men her får du et par tricks:

  1. Vælg en vandmelon, der er tungere, end den ser ud. Så er den saftig
  2. Vælg en vandmelon, der har en orange/gul/brun plet på. Det betyder, den har ligget og modnet. Pletten må ikke være hvid, så er melonen ikke moden
  3. Vælg en vandmelon, der lyder hul og laver ekko tilbage, når du banker på den. Den må ikke bare lyde hult, så er den for moden.

Vandmelon aqua fresca

Myfoodblog.dk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Drinks
Køkken Mexicansk
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Sirup

  • 1 dl. vand
  • 1 dl. sukker

Aqua fresca

  • 1/2 vandmelon
  • 1 dl. sirup ca.
  • 3-4 kviste mynte
  • 1/2 liter vand
  • 1/2-1 stk. citron

Sådan gør du
 

  • Lav siruppen ved at blande vand og sukker sammen i en gryde og opvarm det, indtil sukkeret er opløst. Afkøl det, til det er helt koldt
  • Fjern skrællen af vandmelonen, og skær vandmelonen i mindre stykker. Kom den i en blender, og blend den med mynte og 1 dl. af den hjemmelavede sirup
  • Tilføj vand og blend aqua frescaen godt
  • Hæld aqua frescaen igennem en si, så alle kerne fjernes
  • Smag aqua frescaen til med citron og sirup til du har den rette balance. Sæt den på køl
  • Nyd den med isterninger og en kvist frisk mynte
Keyword Drikke, lemonade, saft, Sommer, Vandmelon

Andre opskrifter på drikke

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!