Har du ingen ismaskine, men har brug for at lave en is i en fart, så prøv frossen yoghurt med honning og hindbærcoulis.
Græsk yoghurt
Frossen yoghurt med honning og hindbærcoulis er lavet på græsk yoghurt. Det gør, den får en lidt mere syrligt smag, end hvis man får en almindelig flødeis. Det er virkeligt lækkert. Brug altid græsk yoghurt med 10 % fedt, da isen har brug for fedtet for at blive dejlig cremet.
Honning
Jeg har i denne opskrift brugt blomsterhonning, fordi jeg synes, den passer godt til den græske yoghurt. Derudover får blomsterhonningen mig til at mindes mine dejlige ferier til Grækenland. Men almindelig flydende honning kan også sagtens bruges.
Fyld
Du kan komme det fyld på yoghurten, som du drømmer om. Blåbær og brombær virker også rigtig godt.
Tip
Hvis isen ikke vil komme ud af formen, skal du bare sætte den i lidt varmt vand, så løsner den sig. Isen må gerne stå 5-10 min. før den serveres. Så er der mindre flager i, og den er mere cremet.
Du skal bruge:
1 pk. hindbær
50 g. mørk chokolade
300 g. græsk yoghurt 10 %
200 g. piskefløde
6 spsk. flydende blomsterhonning
1 spsk. sukker
Sådan gør du:
- Bland yoghurten godt med 4 spsk. honning.
- Tag halvdelen af hindbærrene og kom dem i en gryde sammen med 1 spsk. sukker.
- Når sukkeret er smeltet, og hindbærrene er udkogte, kommes bærkompotten op i en si (husk en skål under). Si kernerne fra.
- I skålen har du nu en glat hindbærcoulis.
- Skær resten af hindbærrene halvt over på langst.
- Hak chokoladen groft.
- Kom bagepapir i et lille ildfast fad.
- Fordel yoghurtblandingen i fadet, kom de sidste 2 spsk. honning ud over og rør kort rundt med en gaffel, så du laver et mønster.
- Gør det samme med hindbærcoulisen.
- Drys hindbær og chokolade ud over.
- Sæt i fryseren i minimum 2 timer.
- Servér – gerne med en brownie til.
Er du interesseret i andre is-opskrifter?


