f. var ml_account = ml('accounts', '1792840', 'x1k8x9x5y8', 'load');
Forside,  Hovedretter

Kyllingepie


For over 25 år siden smagte jeg en variation af denne her kyllingepie, og jeg forelskede mig fuldkommen i den. Jeg gik på efterskole og var hjemme hos en af efterskoleveninderne (Jette) i weekenden. Her fik vi serveret denne kyllingepie, og jeg har drømt om den lige siden.For lidt over et halvt år siden mødte jeg så Jette igen til en efterskolekomsammen, og jeg fik spurgt, om hun ikke kunne sende mig hendes mors opskrift, så jeg selv kunne lave kyllingepieen. Og det gjorde hun!

Opskriften

Men, men, men…. jeg tror, Jettes mor vil bevare opskriften hemmelig og tage den med sig i graven. Der var i hvert fald ikke særlig mange mål på opskriften, så dem har jeg måtte prøve mig lidt frem med. Men resultatet blev jeg rigtig tilfreds med. Den kyllingepie er lækker!

Nyt navn

Kyllingepien hedder egentlig en kyllingepaté, men det navn synes jeg slet ikke passer på retten. Derfor har jeg omdøbt den og kalder den kyllingepie. Kyllingepien består af et sprødt låg af butterdej, derefter kommer et lag af flæskefars, kyllingestykker, champignonstuvning og til sidst et lag flæskefars igen. Den smager himmelsk!

Gæstemad

Den er perfekt som gæstemad, da man kan lave indholdet i god til i forvejen og sætte den i ovnen 2 timer før, man skal spise den. Så står den bare og passer sig selv.

Form

Jeg har prøvet forskellige forme af og vil anbefale, man bruger en rugbrødsform af metal. Hvis man bruger en af silikone, bliver det svært at få lagene til at hænge sammen, da siderne kan udvide sig, når man trykker.

Hviletid

Det er meget vigtigt, at pien står og hviler i 30 min., efter den er kommet ud af ovnen. Ellers hænger den ikke ordenligt sammen og vil falde fra hinanden. Den lange bagetid i ovnen er også med til at fjerne væske, så den bedre hænger sammen.

Du skal bruge:

20 g. smør200 g. champignon4 dl. piskefløde500g. Hakket flæskekød (hakket svinekød)3 spsk hvedemel1 æg1 fed hvidløg1 løg2 kyllingebryster1 rulle butterdejÆg til pensling

Sådan gør du:

  1. Rens champignon og skær dem i skiver
  2. Steg champignonerne i smørret, til de får lidt farve
  3. Kom 2 dl. fløde, salt og peber sammen med champignonerne
  4. Blandingen er færdig, når fløden er blevet til en tyk creme
  5. På en anden pande brunes de 2 kyllingebryster i lidt smør
  6. Når brysterne har fået farve, hældes 2 dl. fløde på panden, og brysterne steges 10 min. mere ved svag varme
  7. Tag kyllingebrysterne af panden, og skær kødet i små stykker
  8. Bland det sammen med fløden fra panden
  9. I en stor skål blandes hakket svinekød, hvedemel, 1 æg, løg, hvidløg og 1 dl. fløde
  10. Flæskeblandingen krydres med salt og peber
  11. Tag en rugbrødsform – gerne af metal
  12. Kom halvdelen af flæskefarsen i bunden af formen
  13. Ovenpå farsen kommes champignonstuvningen
  14. Derefter kyllingestykkerne
  15. Til sidst kommes det sidste af flæskeblandingen oven på
  16. Tryk lagene godt sammen ved at presse oven på flæskefarsen med en grydeske eller paletkniv
  17. Rul butterdejsrullen ud på bordet, og skær den i strimler
  18. Pynt pien som du vil med butterdej. Der må gerne være et godt lag, da det sprøde er så lækkert
  19. Nu kan pien stilles i køleskabet, indtil den skal i ovnen
  20. Når pien skal i ovnen, pensles butterdejen med et sammenpisket æg
  21. Sæt pien i ovnen i 1 1/2 time ved 200 grader
  22. Når pien er færdig tages den ud af ovnen for at hvile i 30 min.
  23. Servér med en lækker salat

Serveres med grønt salat og et stykke brød til.

Til kyllingepien kan man enten drikke en hvid- eller en rødvin. Hvis man mest er til hvidvin, vil jeg anbefale en Riesling. Hvis man mere er til rødvin, vil en Pinot Noir være rigtig god.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.