Paté Paté i Kødbyen

Paté Paté er et MUST, når man er i Kødbyen for at hygge. Selve Kødbyen byder på mange forskellige spiseoplevelser, men Paté Paté har det hele: hygge, lækker vin og dejlig mad! Om sommeren kan man sidde udenfor, hvis man kommer i god tid og nyde en Aperol eller et glas bobler.Vi var tre veninder afsted for at spise frokost. Det var ikke helt tilfældigt, at jeg valgte dette sted. Min kæreste arbejder for Husted Vin, som ejer Paté Paté. En kæmpe fordel, for så kender jeg vinene på kortet!Menukortet var så indbydende, at vi ikke kunne vælge. Så vi blev enige om at dele tre frokostretter.

Grillet pigvar med spinat og harissa.

Flat iron Steak med syltet rødkål, bløde løg og selleripuré.

Forkullet avokado med blomkålspuré, brunet smør, sumac og moritos dukkah.

Det var nogle rigtig dejlige retter, der havde smagsvarianter, man ikke lige er vant til. Jeg blev enormt inspireret af at spise dem, og så var vi så heldige, at de efterlod plads til desserten.

Jeg valgte marengs med lemoncurd, bærkompot og pistacie. Lækkert, lækkert, lækkert. Marengsen forvandlede sig til luft i munden, og lemoncurden havde en syrlighed, der passede perfekt til de søde bær.

Alt i alt var denne frokost rigtig dejlig, både selskabet og maden. Jeg kan til enhver tid anbefale Paté Paté. Der ligger også en Paté Paté i lufthavnen, som byder på tapas. Her sidder vi hver gang, vi skal ud og rejse og nyder et glas bobler.

www.patepate.dk

Oktober 2019

Denne anbefaling er ikke sponsoreret.

 

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!