La Buca Degli Artisti, eller i daglig tale La Buca, er den restaurant, vi tager på, når vi skal smovse i lækker mad, fejre vores årsdag (nu 9. år i træk) eller spise med familie eller gode venner. Vi er der mindst et par gange om året, selvom det normalt er yderst sjældent, at vi kommer på den samme restaurant flere gange. Men La Buca har vundet vores hjerter, og det er der flere grundet til.
Latinlæreren
Ettore Lolli, som startede restauranten i 1988 sammen med sin danske kone Ellis, var min latin- og oldtidskundskabslærer i gymnasiet. Så jeg forbinder restauranten med min latinlærer – hvor mange kan sige det? Ettore Lolli, også kaldet Lolli i daglig tale, var en meget karismatisk mand, ikke særlig høj, men med en autoritet, der kunne skræmme selv den hårdeste negl. Han var et meget mangfoldigt og spændende menneske, der introducerede mig for digtet O Fortuna fra den middelalderlige digtsamling Carmina Burana, som Carl Orff har sat musik til. Det har jeg aldrig glemt ham for. Jeg elsker dette musikstykke, og det har fulgt mig lige siden, og hver gang det bliver spillet, falder der en tanke på Lolli. Det er egentlig underligt, at denne tekst fik så stor betydning for mig dengang. Jeg husker, vi sad og oversatte teksten ord for ord – svedte over det latinske sprog. Men Lolli formåede at gøre det spændende. Når han talte, så lyttede man, og fortiden kom til live igennem hans ord. Det var meget fascinerende, og vi blev fuldkommen ført tilbage til middelalderen. Ja, jeg skal ikke kunne sige, om mine klassekammerater havde det på samme måde. Men det er sådan, jeg husker det.
Rom
Det var også Lolli, der var med på vores studietur til Rom. Men her fik han ikke overbevist mig om, at Rom var en fantastisk by. Jeg oplevede den som en død by, der kun bestod af ruiner. Min interesse var vist ikke lige det samme sted, som hans. Men til gengæld viste han os byens lækreste restauranter, og så var jeg solgt. Selvom jeg rejser rigtig meget, har jeg aldrig været i Rom siden, selvom jeg elsker Italien og italiensk mad. Jeg har simpelthen ikke turde i frygt for, at jeg har samme opfattelse af byen som sidst. Men…..tænker, jeg snart må vove pelsen.
Restauranten
Jeg kan huske en dag, Lolli havde inviteret os hjem til sig. Grunden til det, husker jeg ikke, men jeg husker, jeg blev vildt imponeret. Imponeret over flere ting. 1. Han boede i det vildeste hus på Frederiksberg/Brønshøj, hvor der var marmor overalt og italienske statuer. 2. Da vi skulle spise, havde han sørget for, vi fik mad fra hans kones restaurant La Buca. Jeg husker, det “bare” var penne med tomatsauce og lidt kød, vi fik. Men jeg havde aldrig fået så velsmagende en italiensk ret før. Og jeg havde trods alt været i Italiens mindst 5 gange på dette tidspunkt. Siden har La Buca været i min bevidsthed. Lolli åbnede restauranten i 1988, og hans kone Ellis stod for driften i mange år. Det er hans søn Guido, der siden 2007 har stået for restauranten.
Maden
La Buca er en traditionsrig restaurant med ægte, italiensk madkultur. Menukortet er altid det samme, det er i hvert fald yderst sjældent, at retterne og menuerne ændrer sig. Vinen importerer familien selv fra Italien. Det var også Lolli, der i sin tid startede og stod for firmaet Adriat Vinimport, som hans søn Roberto nu står for i dag. En 4-retters menu fås fra 440 kr., så prisniveauet er til at betale. Når vi er der, vælger vi som regel det samme. Det er enormt kedeligt, men vi elsker simpelthen bare de retter. Men vi sammensætter selv menuen, og regningen for 2 med vin blev på 1300 kr. Det, synes jeg, er rigtig rimelig.
ANTIPASTI -starters
Den helt klassiske bruchetta med tomat, basilikum og hvidløg. Den smager fantastisk. Inden denne forret er der blevet serveret nybagt brød, som man dypper i den mest fantastiske olivenolie. Vi drikker ofte et glas Aperol til.
PRIMI PIATTI – forret
Helt atypisk kastede jeg mig over en ny forret nemlig halvmåneformede pasta med fyld af taskekrabbe i krydret grøntsagssauté. Den var så lækker. Normalt får jeg hjemmelavede spinat-gnocchi vendt i smør og parmesan, men denne forret er bestemt lige så god.
Min kæreste Jesper fik, som altid, store hjemmelavede ravioli med kødfyld vendt i smør, frisk salvie og parmesan. De er bare vanedannende.
SECONDI – hovedret
Vi har kun én ting, vi skal have til hovedret, og det er altid fettuccine med sort trøffel. På kortet står den som en forret, men vi beder om at få den som hovedret. Så bliver portionen lidt større. Men jeg vil anbefale, hvis man har fået antipasti og forret inden, at man, som kvinde, beder om at få portionen som en forrets portion. Ellers er der ikke plads til desserten. Den sorte trøffel er en sommertrøffel, det vil sige, den ikke smager af så meget. Men der er masser af trøffelsmag alligevel i retten. Det er tilført via en trøffelsalsa, og man får ikke oplevelsen af, at der er tilført en masse trøffelolie. Hvis du ikke har smagt trøffel før, så vil jeg klart anbefale denne ret.
DESSERT
Jeg havde netop taget en mindre portion af hovedretten, end jeg ellers plejer, for at få plads til desserten tiramisu. Som du kan se på billedet, kunne jeg ikke vente med at spise, så fik først taget billedet efter et par bidder.
Vinen
Til maden delte vi en dejlig flaske rosé. Den komplementerede maden godt og røg hurtigt ned. Du kan læse mere om vinen på Adriat Vinimports hjemmeside her.
Anbefaling
Jeg tænker ikke, du er i tvivl om, at jeg giver La Buca og familien Lolli min varmeste anbefaling. Hvis du vil have rigtig italiensk til et overkommeligt prisniveau, så skal du spise på La Buca. Det er nemt at tage bilen der til, der findes flere parkeringspladser i området. Men det er nu også dejligt at tage cyklen, så man kan nyde den gode vin.
La Buca degli Artisti, Godhåbsvej 209, 2720 Vanløse
Andre restaurantanbefalinger
Skal du ud og spise og vil have lidt anbefalinger med på vejen? Så har jeg skrevet en del restaurantanmeldelser. Det er både de helt store Michelin-restauranter og de lidt mindre kendte. Du kan læse de forskellige anmeldelser her.