Glaserede vindruer

Er der én ting, jeg savner her i december, så er det glaserede vindruer. Glaserede vindruer får jeg altid, når jeg er på Weihnachtsmarkt i Tyskland.

Weihnachtsmarkt

Som tysklærer er det et must for mig at komme på mindst et julemarked i Tyskland om året. Men i år bliver det ikke til noget, og det er så trist, for hvordan skal jeg så komme i julestemning? Der er ikke noget bedre, end at gå i kulden og varme hænderne på en kop Glühwein mit schuss (glögg med et skud spiritus). Jeg får som regelt et par cl. rom eller amaretto i min glögg, og det kan varmt anbefales. Man holder varmen godt.

Det er ofte Berlin, jeg besøger, når jeg tager på Weihnachtsmarkt, men jeg har også besøgt Lübeck og Hamburg. Men Berlin er at foretrække, da der er så mange forskellige. Dog vil jeg aldrig anbefale at tage på disse markeder i weekenden. Der er simpelthen for mange mennesker.

Glaserede vindruer

På julemarkederne i Tyskland kan man smage alverdens ting. Jeg er fuldkommen faldet for glaserede vindruer, og det er min søster også. Så for at få lidt julestemning i det lille hjem, har jeg sat mig for at lave glaserede vindruer. Jeg kender i hvert fald én (min søster), som bliver glad for denne opskrift på glaserede vindruer.

De glaserede vindruer skal spises forholdsvis hurtigt (samme dag) og må ikke komme i køleskabet, for så smelter de.

Det er den samme glasering, man bruger til glaserede æbler. Men det er meget vigtigt, at sukkermassen ikke bliver for tyk rundt om vindruerne, for så bliver det for sødt. En tynd og sprød skal er at foretrække.

Du skal bruge:

40 sprøde og friske vindruer

3 dl. sukker

2 spsk. glukosesirup

1-2 tsk. rød frugtfarve

1 1/2 dl. vand

Sådan gør du:

  1. Vask vindruerne og tør dem godt i køkkenrulle. De skal være helt tørre
  2. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet, og pensl det med lidt smagsneutral olie.
  3. Kom 5 vindruer på en træpind (grillspyd af træ)
  4. Kog sukker, glukosesukker, vand og rød farve i ca. 15 min. til massen er 152 grader.
  5. Tag sukkermassen af varmen
  6. Når massen ikke bobler mere, dyppes spydene med vindruerne i sukkermassen. De må kun lige blive dækket én gang, får de for meget, bliver sukkerskallen meget tyk. Den skal være tynd og fin.
  7. Læg spydene til tørre på bagepapiret
  8. De skal ligge i ca. 20 min.
  9. Servér
Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!