Gao bao med and i hoisinsauce med gomadressing og chilimayo er mine yndlingsingredienser, når jeg laver bao.
Bao
De dampede boller med lækkert fyld er blevet en af mine yndlingsretter, når jeg har rester. I denne opskrift brugte jeg rester af confiteret and, men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan kommes i disse lækre boller.
Dressinger som goma, chilimayo og hoisinsauce er perfekte til at give bollerne den helt rigtige smag. Se opskrifterne længere nede på siden.
Man kan købe en pose melmiks (reklamelink), når man skal lave bao. Det fås bl.a. hos Pandasia (reklamelink), som handler med asiatiske dagligvarer online. Du kan også købe dine bao (reklamelink) frosne, så du kun skal dampe dem. Men her følger en opskrift på bao, hvor man selv laver dem.
Til 4 personer
Bao
Du skal bruge:
250 ml. lunkent vand
1 1/2 spsk. tørgær
2 spsk. sukker
1 spsk. solsikkeolie
370 g. hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
Sådan gør du:
- Opløs gær og sukker i vandet.
- Rør bagepulver og hvedemel sammen.
- Kom væsken ned til melet, rør rundt og kom olien i.
- Ælt dejen i 10 min. til den er blød og lækker.
- Stil den til hævning i 1 time.
- Når dejen har hvilet i en time, skal den deles i 10 små og lige store boller.
- Rul hver bolle ud til en oval cirkler.
- Smør cirklerne med sesamolie på den ene side.
- Fold den ene halvdel af cirklen ind over den anden.
- Læg baoen på et lille stykke bagepapir og lad dem hæve i 20 min.
- Sæt den kinesiske dampkoger oven på en pande med vand og lidt eddike.
- Læg ca. 4 boller i damperen og damp dem i 20 min.
Mayonnaise
Du skal bruge:
2 æggeblommer
Ca. 2 dl. solsikkeolie
Ca. 2 tsk. eddike eller citronsaft
Salt og peber
Sådan gør du:
- Pisk æggeblommerne med lidt salt og kom olien i lidt ad gangen.
- Pas på kun at tilføre en smule olie ad gangen, ellers kan blommerne ikke optage olien.
- Mayoen er færdig, når olien er brugt, og konsistensen er tyk.
- Smag til med eddike, salt og peber.
Gomadressing
3 spsk. ristede og blendede sesamfrø
1/2 spsk eddike
1 spsk. sukker
3 spsk. hjemmelavet mayo
1/2 spsk. soya
1/2 spsk. sesamolie
- Sesamfrø ristes på en pande og blendes til mel.
- Bland ingredienserne sammen.
- Smag til med eddike og sukker.
Chilimayo
Du skal bruge:
3 spsk. hjemmelavet mayo
1-2 spsk. sriracha chilisauce (fås i asiatiske supermarkeder)
Salt og peber
Sådan gør du:
- Bland mayo med chilisauce og smag til med salt og peber.
Derudover skal du bruge:
300 gr. confiteret andelår i små stykker (kan købes på dåse eller laves selv)
50 ml. hoisinsauce
1 rød chili i skiver
1 bdt. koriander
1 håndfuld hakkede peanuts
8 blade hovedsalat
Bao fortsat
- Når bollerne er dampet, kommes anden på panden og varmes op sammen med hoisinsaucen.
- Kom chilimayo, et salatblad samt and i baoen.
- Kom derefter gomadressing, chilistykker, koriander og hakkede peanuts oven på.
- Servér
Til Gao bao med and i hoisinsauce vil jeg servere en lækker thailandsk øl. Der er ikke noget bedre til at slukke tørsten.
Dessert
Vil du servere en lækker dessert, der passer til det asiatiske tema, vil jeg anbefale min opskrift på saltet karamel- og kokosis eller sort sesam is med sesam karamel kiks
1 Comment