Kokkeriet

Det har været en drøm længe at besøge Michelin-restauranten Kokkeriet i København. Da Mette Frederiksen endelig gav grønt lys for at gå ud at spise, var jeg hurtig som en mus og fik bestilt bord til en lækker middag for to – bare mig og Jesper på Kokkeriet i København, der har 1 Michelin-stjerne.

Gavekort

I mange år har jeg været så genial (synes jeg selv) at ønske mig gavekort i fødselsdags- og julegave til de restauranter, jeg gerne vil besøge. Det gør jeg af flere grunde. Hvis jeg har et gavekort, så ved jeg, jeg kommer af sted. Jeg nøjes ikke bare med at drømme om det. Desuden er en del af regningen allerede betalt, så det gør ikke helt så “ondt”, når den overdådige middag skal betales. Det resulterer mange gange i, at jeg ikke holder mig tilbage, når jeg bestiller, men vælger lige det, som mit hjerte sukker efter. Det, synes jeg egentlig, er ret smart.

Kokkeriet

Det er Morten Krogholm, der i dag er køkkenchef på Kokkeriet og har været det siden 2017. Michelinstjernen kom allerede i 2006, og de har beholdt den siden. Maden som kokkeriet serverer er enkelt, gerne med et nyt udtryk af velkendte danske retter og lavet med danske råvarer, der er produceret med kærlighed og sjæl. Resultatet bliver fantastisk!

Menuen

Kokkeriet byder på rigtig mange forskellige menuer. Det er et af de eneste steder, jeg er stødt på, hvor det er muligt både at få en vegetar-, veganer og en pescetarmenu. De tager også gerne højde for allergier, man skal bare sige det. Derudover har de den mindre menu til 900 kr., og den store menu til 1200 kr. Det var mig, der gav, så jeg bestilte den store menu, og Jesper ville gerne prøve kræfter med veganermenuen. Og når jeg nu havde den store pengepung fremme, valgte vi også den store vinmenu til 1000 kr. Når man har en vinsælger til bords, bliver vinen ofte det vigtigste ved sådan en middag.

Snacks

Det første vi startede med var 5 snacks.

Kaviar-sandeltræ-æggeblomme

Denne første snack havde efter min mening et noget tarveligt udtryk, og det ødelagde noget af min glæde ved maden. Hvorfor servere kaviar, når tallerknens udtryk er så uselt? Jeg følte mig taget tilbage til børnehaven, hvor vi malede på tallerkener – og det her var ikke det flotte resultat, der kom ud af det. Det manglede noget kærlighed. Selve maden smagte fint, kaviarerne var lækre. Men den var lidt svær at spise, da den hang fast i tallerknen, og man havde ikke nogen gaffel.

Grønne asparges-popcorn- kerner

Denne snack var meget lækker. Helt nye, grillede asparges med en vist nok sauce på vesterhavsost og popcorn. Desværre kunne man ikke få saucen eller popcornene op, da man skulle spise det hele med fingrene.

Syltede blomster – kyllingelever – cognac

Så fin en snack, meget flot udtryk! Og smagte dejligt.

Pære – karry – kamille

Små smagsbomber, der eksploderer i munden og overvælder en med smag af pære. Mums!

Tomat- oliven – løvstikke

Den sidste snack var en lille tomatpakke med revet sorte oliven og en tomatconsummé. Flotte farver og lækker smag.

Amuse-bouche

En amuse-bouche er som regel en gratis anretning, som kokken laver for at vise, hvad det er for en stil, som resten af middagen bliver lavet efter. Her var det et perfekt billede på køkkenets leg med velkendte smage, der får et helt nyt udtryk. Det var en nyfortolkning af en rejecocktail med helt andre konsistensen end normalt. Men den viste virkelig, hvad køkkenet formår, når det er bedst.

Hvid chokolade – kærnemælk – rejer

Forretter

Forretter

Kammusling – blåmusling – agurk

Virkelig lækker ret, som bestod af en mousse med tynde skiver rå kammusling ovenpå, blåmuslinger og baner af syltede agurk. Jeg kunne godt have undværet blåmuslingerne, da konsistensen ikke passede til retten. De var lidt seje.

Vinen til var en Auslese fra 1982. Jeg har aldrig smagt noget lignende! Den var så lækker, når man først havde vænnet sig til duften og smagen af blå ost! Den passede perfekt til retten, men har aldrig før fået en vin, der smagte sådan. Den kommer jeg ikke til at glemme foreløbigt. Den blev også brugt til den næste ret.

1982 Kerner Auslese, Erdener Busslay, Bernhard Jakoby, Mosel, Tyskland

Så fik vi serveret hjemmebagt brød – store som huse med rørt smør og olie. Vi måtte virkelig tage os sammen for ikke at spise det hele.

Brød bagt med kartofler og honning

Til moussen blev der serveret en lækker cava til.

2005 Cava, Brut Nature, Gran Reserve, Recaredo, Spanien

Det her var den bedste ret! Kål på tre måder. Den salte is af friskost var fænomenal og havde fået en lille smule røg. Jeg slikkede næsten skålen, som selvfølgelig var lavet af glaskål. Jeg må prøve at lave sådan en is en dag!

Ærter – persille – ramsløg

En ærtepuré af helt friske ærter. Alle var af fineste kvalitet med en dejlig sød smag. Lækker ret, hvor vi fik serveret Champagne til. Den smagte frisk og syrlig og passede godt til de søde smage. Skabte en god balance.

NV Champagne Grand Cru, Blanc de Blancs, André Robert, Les Mesnil sur Oger, Frankrig

Det bløde og cremede krabbekød var omgivet af en skal af helt sprød kartoffel. Det var virkelig lækkert. Og så trøffel til, det kan man ikke gå galt i byen med. Den eneste anke var, at retten blev serveret som en “fingerret”, så der var ikke noget bestik til. Det gjorde det meget svært at spise trøflen, fordi den let knækker i bittesmå stykker. Men godt smagte det!

Vagtel – hvid asparges – Gammel Dansk

En fin ret, men ikke uforglemmelig. Jeg kan faktisk ikke huske, om den smagte af Gammel Dansk.

Pigvar – hyldeblomst – gule beder

Dette var ikke den smukkeste ret, men virkelig lækker. Fisken var stegt til perfektion. Og hollandaisen var en fræk lille sag smagt til med hyldeblomst. Det var en god idé. Til fiske fik vi serveret en dejlig hvid Pinot Noir.

2019 Blanc de Noir, Spätburgunder, Jean Stodden, Ahr, Tyskland

Den sidste salte ret var en nyfortolkning af stegt flæsk med persillesovs. Det var svineskank med oblater af selleri og kartoffel med persillestøv. Og den smagte som stegt flæsk – virkelig lækkert!

Desserter

Derefter fik vi en lille ganerenser, så vi var klar til desserterne.

Grønne druer – skovmærke – creme fraiche

Det er blevet in på de finere restauranter at servere maden formet som bamser, Legoklodser – ja sågar Legomænd har jeg fået. Her var det bamser af cremefraiche, vi fik. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Men igen smagte det godt.

Valnød – skovsyre – appelsin

Sorbet af skovsyre – wow! Det var en helt fantastisk sorbet. Kagen var lidt ligegyldig og noget klæbende.

Jesper fik serveret en appelsinsorbet. Den kunne slet ikke måle sig med min sorbet. Men det viste sig også senere hen, at det var en fejl, at han ikke havde fået den samme sorbet som mig. Det fandt vi ud af, da chefkokken Morten Krogholm kom og serverede den næste dessert.

Men den fejl ville kokken ikke have på sin kappe, så Jesper fik endnu en dessert – nu med skovsyresorbet. Så han var rimelig fyldt, da vi tog hjem.

Jordbær – fåremælk- timian

Aftenens sidste ret var jordbær i timianlage med is af fåreost, cheesecake og brunsvigersauce. Den brunsvigersauce var bare en god idé, som jeg vil forsøge at bruge i en dessert fremover. Fåreostisen var også rigtig lækker med sin lidt salte smag. Men…men….men…. jeg kunne ikke glemme skovsyreisen, jeg havde fået tidligere.

Alt i alt

Efter at have spist og drukket i et væk i 5 timer, kunne vi trille hjem. Jeg måtte betale en god slat penge – kom af med 5000 kr. Men jeg havde heldigvis et par gavekort i baglommen. De var godt nok udløbet i november, men Kokkeriet har været så servicemindet at forlænge dem. Det, syntes jeg, var en virkelig fornem service. Jeg synes, Kokkeriet har været alle pengene værd, og jeg følte mig virkelig forkælet.

Så skal du ud at spise, ville jeg reservere bord på Kokkeriet. Det er en oplevelse, du sent vil glemme. Kokkeriet kan deres kram!

Kokkeriet

Kronprinsessgade 64

1306 København K.