Langtidshævede varme hveder
Bagning,  Forside

Varme hveder – langtidshævede

Jeg elsker varme hveder! I min familie får vi altid hveder aftenen før Store bededag (Du kan læse om store bededag her), og jeg forbinder dem altid med hyggetid med familien. Nogle gange får vi dem til aftensmad, andre gange får vi dem efter aftensmaden. Men ét er sikkert, vi får altid te til og iskoldt smør. I min verden skal hveder skæres over og ristes. Så bliver de dejlig sprøde udenpå og bløde inden i.

Hveder - ikke hævet
Hvederne, inden de har hævet

Hvorfor langtidshævede?

Da jeg spiser hveder dagen før Store bededag, synes jeg, det er lettere at lave dejen til de varme hveder i forvejen. Så dejen laves dagen før, jeg skal bruge dem. Når jeg kommer hjem fra arbejde næste dag – altså dagen før Store bededag – tager jeg dejen ud af køleskabet, former bollerne, og lader dem stå og hæve 1-2 timer på køkkenbordet. Derefter bager jeg dem og rister dem. Det, synes jeg, er nemmest. Når man langtidshæver bagværk er det ikke nødvendigt med så meget gær, som når man bager almindelig. Når hvedeknopperne er langtidshævede, udvikler de bedre smag, bedre krumme og mindre smag af gær. Du kan læse flere af Myfoodblog.dks bageopskrifter her.

Hvederne - efter de har hævet
Hvederne, efter de har hævet

Pensling

Det er lidt en smagssag, om man vil pensle sine hveder, inden man sætter dem i ovnene. Jeg gør det ikke, fordi jeg godt kan lide den mørke, rå overflade, som de får, når man ikke pensler dem. Men ønsker du et mere glat og glinsende udtryk, kan du pensle dem med et æg eller lidt mælk.

Langtidshævede varme hveder

Langtidshævede hvedeknopper

Myfoodblog.dk
Forb. tid 1 d 2 t 30 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 1 d 2 t 50 min
Ret Bagværk
Køkken dansk
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 15 g. gær
  • 2 dl mælk gerne sødmælk
  • 2 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. kardemomme
  • 100 g. smør blødt
  • 550 g. hvedemel

Sådan gør du
 

  • Lun mælken til ca. 40 grader i en kasserolle (lillefinger varmt), og kom den og gæren i en skål eller røremaskine
  • Når gæren er opløst tilsættes salt, kardemomme, æg og sukker og røres rundt
  • Tilsæt melet lidt ad gangen, imens du rører rundt. Til sidst tilsættes det bløde smør i mindre stykker
  • Alt dejen i 5-10 min., og stil den til hævning natten over i køleskabet med film over eller i en plastbøtte med låg
  • Næste dag tages dejen ud af køleskabet og deles i 12 lige store dele, som trilles til boller
  • Placér bollerne i en bradepande (ca. 20 x 30) beklædt med bagepapir, og lad dem hæve i 1-2 timer på køkkenbordet med et klæde over
  • Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluft), og bag bollerne i 18-20 minutter
  • Køl hvederne af på en bagerist. Skær dem over, rist dem og servér dem med iskoldt smør.

Noter

Dejen laves dagen før, du skal bruge den. På dagen, når du kommer hjem fra arbejde, tager du den ud af køleskabet, folder 12 boller og stiller dem til hævning 1-2 timer i en bradepande på køkkenbordet. Når de har hævet, bages de og ristes.  
Keyword bagværk, hveder, store bededag

Bliv medlem af Mad med Stine på Facebook

Du kan blive medlem af Facebook-gruppen Mad med Stine, hvor du får mulighed for at lære endnu mere om, hvordan du laver mad. I gruppen lægger jeg inspirerende videoer op af forskellige teknikker, fortæller om spændende ingredienser og afholder online madlavningskurser. Du tilmelder dig her.

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig Myfoodblog.dks nyhedsbrev, så er du sikker på, du ikke går glip af de nyeste opskrifter. Nyhedsbrevet bliver udsendt én gang om ugen, og hvis du tilmelder dig nu, får du en e-bog med en 3-retters gæstemenu, som gør, at du ikke får sved på panden, når du skal lave en lækker middag til dine gæster. Du tilmelder dig nyhedsbrevet her.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!