Michelin-restauranter
Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige michelin-restauranter, både dem med 1 stjerne og dem med 3 stjerner. Så mit kendskab til, hvad jeg kan forvente og skal forvente ved en restaurant, der har fået denne ære, er stor.
Denne aften var Formel B blevet udvalgt. Jeg har længe ville besøge den og har fået gavekort til min fødselsdag, fordi jeg drømte om det. Det var den første danske michelin-restaurant, jeg besøgte. Hvorfor jeg ikke har været på en i DK før, ved jeg faktisk ikke. Det passer åbenbart bedre at gøre det, når vi er på ferie. Men Henneby Kirkekro skal besøges i efteråret.
En skuffende oplevelse
Desværre var madoplevelsen ikke, som jeg havde drømt om. Alle 4 i selskabet var faktisk rigtig skuffede over maden, servicen og hele oplevelsen.
Smagene var meget syrlige eller bitre, og det var som om, tingene ikke passede sammen. Derudover var retterne kedelige at se på. Enten var farverne kedelige, eller maden pyntet med en ting, så man ikke kunne se, hvad man skulle have. Det var ikke appetitligt, og der er ingen af de retter, på nær desserten, som jeg drømmer om at smage igen. P.s. jeg har brugt en del tid på at gøre billederne appetitlige.
Til at starte med fik vi serveret en kold agurkesuppe. Den var dejligt, kølende og en velsignelse, fordi rummet var over 30 grader. Det var ikke engang så varmt udenfor, så er glad for, vi ikke sad der under hedebølgen.
Der blev serveret dejligt hjemmelavet brød til og lækkert smør, og der var rigeligt af begge dele.
Vi havde valgt forskellige retter og lod køkkenet bestemme, hvornår vi skulle have hvad. Jeg havde en forventning om, at når vi alle havde bestilt den samme fisk, så fik vi den samtidigt, men det gjorde vi ikke. Vi fik dem forskudt af hinanden. Det ødelagde faktisk en del af min oplevelse, da jeg havde set retten og hørt de andres reaktion, før jeg fik min fisk.
Næste ret jeg fik var Oksetatar med radiser, peberrods emulsion og mandler.
Jeg havde ikke forventet en hel hvid ret, når man bestiller tartar. Retten smagte rigtig godt, men den var ikke appetitlig at se på. Jeg er ked af at sige det, men jeg fik associationer til noget, der starter med b…
Maden blev også serveret på en helt hvid tallerken, hvilket ikke hjalp på udseendet. Det var ikke en ret, jeg ville have sat tænderne i, hvis jeg ikke vidste, hvad det var.
Derefter havde jeg bestilt Svampetoast med flødestuvede kantareller, syltet gran og syre.
Som I kan se på billedet, var det champignoner, der mest overtog denne ret. Desuden var retten serveret i en dyb tallerken, og det skal siges, at det er ret svært at spise et stykke toast med kniv og gaffel i en dyb tallerken! Desuden var der en bitterhed over retten, som ikke klædte den.
Denne ret var vist noget med kartoffel og gran. Jeg fik den ikke selv, og den er taget af kortet. Men meget sigende, at jeg ikke kan fortælle ud fra billedet, hvad det er.
Dampet kylling med spinat, ærtepuré og skummende muslingesauce
Problemet med denne ret var, at hvis jeg ikke vidste, hvad det var, så havde jeg ikke kunne gætte det. Kyllingen var kønsløs og smagte stortset ikke af noget. Den var dampet, men nogle gange føltes det, som om jeg tyggede i et stykke råt kylling. Den var ikke rå, men den havde en meget mærkelig konsistens. Ærtepureen smagte slet ikke af ærter, og jeg kunne ikke gætte, hvad det var, hvis ikke jeg vidste det. Igen kom den syrlige smag ind ved hjælp af nogle lange blade, som lå sammen med spinaten. Jeg kender ikke den urt. Serveret i en dyb tallerken = svær at spise.
Vesterhavspighvar med braiserede oksekæber og persille/hvidløgssauce
En lidt anderledes kombination med fisk og oksekødet, men dejligt at få den blanding. Det klædte hinanden. Jeg kunne godt have ønsket, at skinnet var ensartet sprødt. Det var blødt nogle steder. Igen serveret i en dyb tallerken og igen svær at spise.
Havtorn en surprise
Denne dessert har jeg fået før. Nemlig på søsterrestauranten Sletten. Den er rigtig lækker, så den måtte jeg havde igen, også fordi jeg syntes, de andre desserter lød lidt kedelige. Men jeg var da lidt ærgerlig over, at jeg går på en michelin-restaurant og kan få retten på en af deres andre restauranter.
Danske hindbær med rosenpeber, hybenrose creme og vaniljeis
En anden i selskabet fik denne dessert. Igen ikke en præsentation, der fik mit mundvand til at løbe.
Alt i alt et meget skuffende besøg. Husk, ikke at servere ting, der skal spises med kniv og gaffel, i en dyb tallerken! Skab kontraster, gerne ved at bruge en tallerken i en anden farve end selve retten. Og sidst men ikke mindst hold igen med syren og bitterheden.
Det skal nævnes, vi skulle betale 180 kr. for vand på karaffel – uden vi var blevet informeret om, at det kostede noget. Det, synes jeg, er en svinestreg. Derudover var serveringen sløv, og tjenerne vidste ikke, hvad der var i maden. Ja, jeg kommer nok ikke herhen igen frivilligt. Desværre.
Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.
Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.
Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.
Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.
