Rejebisque – rejeskaller er guld værd!

Laver du nogensinde rejebisque? Om sommeren er pil-selv rejer eller fjordrejer et hit, men skallerne ender tit med bare at blive en pestilens i sommervarmen, fordi de ligger og lugter. Men det behøver de ikke! Man kan lave den lækreste bisque af dem ganske let og med få ingredienser. Det er en meget delikat forret.

Har man ikke mod på at spise suppe i sommerheden, kan skallerne snildt fryses ned og laves til bisque på et senere tidspunkt. Den færdige suppe kan også fryses, inden fløden kommes i.

Men brug endelig skallerne, de er guld værd og alt for gode til ikke at udnytte. Så undgår man også madspild.

Forret til 2 personer

Du skal bruge:

1 spsk. olie

Skaller fra 350 gr. pil-selv rejer, fjordrejer eller lign.

1 liter vand

2 grøntsagsboullion

1 dl. hvidvin

1/2 dl. cognac eller whisky

2 spsk. tomatpuré

1 1/2 dl. piskefløde

2 spsk. creme fraiche

Dild til pynt

  1. Kom olie i en stor gryde og svits rejeskallerne godt af. De må ikke blive brændte, men skal have god varme. Du må gerne stå og banke ned i dem imens, så safterne kommer ud.
  2. Tilsæt hvidvinen og cognacen/whiskyen. Rør godt rundt.
  3. Når alkoholen næsten er fordampet, kommes tomatpureen i og bliver “brændt” af. Den skal have noget varme.
  4. Tilsæt vandet og bouillonterningerne.
  5. Lad det koge i ca. 20 min. Ikke mere for så kan det blive bittert.
  6. Sluk varmen, og lad suppen trække i ca. 1/2 time.
  7. Si skallerne fra, og kog suppen ind til halv portion. Tager ca. 10 min.
  8. Kom fløden i. Smag til med salt og peber.
  9. Anret suppen og kom en lille klat creme fraiche og en dild dusk i.

Til denne rejebisque vil jeg servere en Chardonnay fra Californien. Vinen er lavet på meget modne druer og er lagret på egetræstønder.

Myfoodblog.dk
Myfoodblog.dk

Velkommen til Myfoodblog.dk, mit kreative hjertebarn, hvor du finder et sandt festfyrværkeri af smag og nydelse. Jeg er Stine Bengtsson, madentusiast og hjernen bag denne madblog. Her deler jeg mine lidenskaber for madlavning, oplevelser ved bordet og kærligheden til madens univers.

Leder du efter opskrifter til uforglemmeligt gæstemad, der ikke giver sved på panden? Så er du kommet det rette sted! Jeg har sammensat en skattekiste af inspirerende retter fra alverdens køkkener. Du skal bare følge mine trin, og dine gæster vil elske din madlavning.

Mine anmeldelser af kogebøger guider dig til de bedste kulinariske eventyr, og vinanbefalingerne sætter prikken over i’et på dine måltider. For ikke at nævne mine anmeldelser af restauranter, både nær og fjern. Så kom, lad os udforske den vidunderlige verden af mad sammen.

Så dyk ind i Myfoodblog.dks univers og lad dig lokke af duftende aromaer, farverig præsentation og min passion for mad. Glem sved på panden og lad dig forkæle med kulinariske glæder, der bare venter på at blive opdaget.

Find me on: Web | Facebook

4 Comments

  1. Rikke Kristensen
    28. december 2023 / 3:29 am

    Hvis man nu ikke har rejeskaller tilovers, men skal starte “forfra” med hele rejer, hvad vil du så anbefale at gøre?

    • Myfoodblog.dk
      Forfatter
      28. december 2023 / 1:36 pm

      Hej Rikke. Jeg ville købe en pakke skalrejer og komme rejerne i suppen bagefter eller bruge dem til en lille snak eller en rejemad som natmad.

      • Rikke Kristensen
        28. december 2023 / 4:38 am

        Tak for det hurtige svar – det vil jeg gøre 😊
        Godt nytår 🥳

        • Myfoodblog.dk
          Forfatter
          28. december 2023 / 1:50 pm

          Lad mig endelig vide, hvad du syntes om den. Og rigtig godt nytår 🥳

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!