Mandelchokoladekage med jordbær
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 1 time t
Ret Bagværk, Dessert
Køkken Fransk
Mandelkage
- 50 g. blødt smør
- 70 g. sukker
- 2 æg
- 75 g. mandler
- 60 g. mørk chokolade Kogechokolade
- Rasp
Pynt
- 75 g. mørk chokolade Kogechokolade
- 2-3 spsk. piskefløde 38 %
- 250 g. friske jordbær eller kiwi
Smør en springform med smør og drys rasp, så det dækker hele formen. Smid det overflødige rasp ud
Del æggene i hvider og blommer
Pisk smør, sukker og æggeblommer sammen
Smut mandlerne og kværn halvdelen af dem i en blender, så det bliver fint mandelmel
Hak resten af mandlerne groft
Hak chokoladen groft, og smelt den over et vandbad
Afkøl chokoladen til den er fingervarm 35-37 grader
Kom den smeltede chokolade og alle mandlerne ned til æggeblommerne, og vend det forsigtigt rundt
Pisk hviderne, og vend dem forsigtigt ned i kageblandingen
Kom blandingen i den smurte springform og bag i ca. 15 min. ved 190 grader
Imens kagen bager, laves pynten
Pynt
Smelt fløde og chokolade
Rens og skær jordbær i halve
Når kagen er bagt færdig og er kølet lidt af, smørres chokoladen på kagen, og jordbær lægges på i et mønster