Go Back
Stenbiderrogn med dildcreme og rösti

Stenbiderrogn med dildcreme og rösti

Myfoodblog.dk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Forret
Køkken Nordisk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 8 asparges grønne
  • 100 g. stenbiderrogn
  • 1 bdt. hakket dild stort
  • 100 g. creme fraiche 18 %
  • 1/2 dl. piskefløde 38 %
  • 1/2 tsk. balsamico
  • 2 bagekartofler store
  • 1 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Bland creme fraiche, balsamico og hakket dild sammen. Smag til med salt og peber.
  • Pisk fløden og vend den i creme fraiche -blandingen. Smag til med salt og peber.
  • Hæld blandingen i 4 høje vandglas og sæt i køleskabet et par timer, så det bliver mere fast.
  • Kog aspargesene i 2 min. og afkøl dem.
  • Skræl og riv bagekartoflerne groft. Pres væden ud af kartoflerne. Bland æg, mel, salt og peber i kartoflerne.
  • Kom olie på en pande og opvarm den. Tag en håndfuld kartofler og kom dem på panden. Pres kartoflerne flade, så de ligner en lille pandekage. De skal være på størrelse med glassets omkreds. Vend kartoflerne, når de er brune. Steges på begge sider. Steg dem videre på panden i ca. 20 min ved lav varme eller kom dem i ovnen i 20 min. ved 200 grader.
  • Anret glassene med to asparges nede i, stenbiderrognen samt en lille dusk dild og læg röstien på toppen af glasset.
Keyword asparges, dildcreme, rösti, Stenbiderrogn