Stenbiderrogn med dildcreme og kartoffelrösti

Den første stenbiderrognen er landet hos fiskehandleren og er tegn på, at foråret er på vej, og det skal udnyttes! Denne lækre dildcreme passer perfekt til stenbiderrogn, og hvorfor ikke skifte den obligatoriske blinis ud med en kartoffelrösti?

Forretten kan nemt laves flere timer i forvejen, så der er tid til at hygge med gæsterne.

Til 4 personer

Du skal bruge:

8 grønne asparges

100 gr. stenbiderrogn

1 stort bdt. hakket dild

100 g. creme fraiche 18 %

1/2 dl. piskefløde

1/2 tsk. balsamico

2 store bagekartofler

1 æg

1 spsk. hvedemel

Salt og peber

Dild til pynt

Salt og peber

  1. Bland creme fraiche, balsamico og hakket dild sammen.
  2. Smag til med salt og peber.
  3. Pisk fløden og vend den i creme fraiche -blandingen.
  4. Smag til med salt og peber.
  5. Hæld blandingen i 4 høje vandglas og sæt i køleskabet et par timer, så det bliver mere fast.
  6. Kog aspargesene i 2 min. og afkøl dem.
  7. Skræl og riv bagekartoflerne groft.
  8. Pres væden ud af kartoflerne.
  9. Bland æg, mel, salt og peber i kartoflerne.
  10. Kom olie på en pande og opvarm den.
  11. Tag en håndfuld kartofler og kom dem på panden. Pres kartoflerne flade, så de ligner en lille pandekage. De skal være på størrelse med glassets omkreds.
  12. Vend kartoflerne, når de er brune. Steges på begge sider.
  13. Steg dem videre på panden i ca. 20 min ved lav varme eller kom dem i ovnen i 20 min. ved 200 grader.

Anret glassene med to asparges nede i, stenbiderrognen samt en lille dusk dild og læg röstien på toppen af glasset.

Februar 2018

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *