Sort sesam is med sesam Karamel kiks

Denne lille, sorte og frække dessert er perfekt til en aften, hvor asiatisk mad er på menuen. Jeg lavede den i går efter, at vi have fået en forret med gyozaer, og baos til hovedret.

Normal skal man bruge black sesame paste, men det har jeg endnu ikke fundet herhjemme, så jeg måtte i gang med at eksperimentere lidt. De sorte sesamfrø køber jeg i velassorterede kinesiske/thailandske butikker i København.

Jeg bruger altid en ismaskine.

Du skal bruge:

1 dåse kondenseret mælk

1 dåse kokosmælk

50 g. sorte sesamfrø

1 lime

Evt. 1 spsk. sukker

Sesam karamel kiks

25 g. hvide og sorte sesamfrø

100 g. sukker

50 g. smør

  1. Rist de sorte sesamfrø på en tør pande.De syder lidt, når de er færdige
  2. Kom dem op i en blender og blend dem godt.
  3. Kom 1 spiseske god dansk honning ned til de blendede frø eller tilsæt lidt kondenseret mælk, hvis du ikke vil have isen for sød.
  4. Blende frø og honning/kondenseret mælk, indtil det er blevet en pasta.
  5. Bland resten af den kondenserende mælk, kokosmælk og sesampastaen sammen i en skål. Rør det godt rundt.
  6. Kom blandingen op i en sigte, så de fleste sesamfrø bliver sorteret fra.
  7. Kom isblandingen op i ismaskinen og kør den 45 min. til en time. Kom den et par time i fryseren bagefter. Formen skal være lang og flad f.eks. en rugbrødsform.

Sesam karamel kiks

  1. Kom sukkeret på en pande, og varm det stille op til det smelter. Du må ikke røre rundt.
  2. Når sukkeret er smeltet og har fået farve, kommes smørret og sesamfrøene i blandingen.
  3. Rør rundt. Når karamellen er flot lysebrun, hældes den forsigtigt ud på et stykke bagepapir.
  4. Når den har kølet en smule af, skær karamellen ud i lange bjælker, så det passer til isens tykkelse.

Anret en skive is med en Karamel kiks oven på.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *