Rocky Road med hvid chokolade, kokos, skumfiduser og nødder

Når lækkersulten overmander mig, går jeg alle skabene igennem for at se, hvad jeg kan bikse sammen. Denne gang fandt jeg kokostern, hvid chokolade, mini skumfiduser og nødder. Så valget var naturligt – det blev en ny variant af det amerikanerne kalder Rocky Road. Jordens mest simple tilfredsstillelse, når blodsukkeret kræver sukker!

Denne udgave er kun en lille portion, da man ikke behøver meget for at stille trangen. Lav den gerne dagen i forvejen, da den skal på køl.

200 g. hvid chokolade

50 g. skumfiduser

50 g. kokostern

50 g. nødder – her er brugt mandler og hasselnødder

  1. Skær chokoladen i mindre stykker og smelt den i et vandbad.
  2. Kom nødder, skumfiduser og kokostern i en skål.
  3. Hæld den smeltede chokolade ned til de andre ingredienser i skålen og rør godt rundt.
  4. Kom blandingen i en form f.eks. en aluform og sæt den på køl et par timer til massen er fast.
  5. Skær ud i mundrette stykker og server.

Man kan komme de ingredienser i og bruge både mørk og hvid chokolade. En super nem opskrift, hvor man kan lade børnene laver deres egen favorit blot ved at lade dem vælge ingredienserne.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *