Den lille kro – Århus

Den lille kro i Århus skulle besøges, da de kom på 2. pladsen i 2015 med deres bøfsandwich. Da jeg er fra København, har jegaldrig smagt en bøfsandwich med brun sovs. Det er ikke noget, vi er opdraget til at spise. Men min kæreste Jesper kommer fra Jylland og elsker bøfsandwich med sovs, så selvfølgelig måtte vi prøve denne udgave – og vi blev ikke skuffede!

boef                                  boef2

Selve bøfsandwichen var kæmpe stor, bøffen var på 350 gr., så jeg måtte levne en del. Tjeneren fortalte os, at alt var hjemmelavet helt ned til senneppen, som der var godt bid i. Burgeren bestod af en blød brioche bolle, smurt med røget ramsløgssmør, spejlæg, syltede rødbedebånd, sennep, ketchup og selvfølgelig remoulade. Derudover var der løgringe og dejlig brun sovs. Alt dette koster kun 179 kr., og den var alle pengene værd.

Den eneste anke jeg har er, at løgringene var kedelige og hårde. Et par rigtig lækre saftige løgringe, som dem man får dem i USA, havde givet den topkarakter. Men jeg kommer bestemt igen en anden gang! De har mange flere danske retter, jeg skal prøve.

 

 

September 2016

 

error: Content is protected !!